Mindmappingen

Mange børnefamilier lever under et stort forventningspres i en kompleks og tempofyldt hverdag. I nogle familier udløser det kriser, som kan være svære for familien selv at håndtere. 

Jeg har siden 2004 udviklet og anvendt børnemindmapping som ramme for samtaler med børn og deres nærmeste. Rådgiveren og barnet tegner et kort over barnets livslandskab. Rådgiveren har ansvar for at lede samtalen, ved at lytte og møde barnet nysgerrigt og ligeværdigt. Hun giver plads til små hverdagsfortællinger fra barnets hverdag. Efter kortet er tegnet, bevidner forældrene eller en anden voksen samtalen. Og det skal være en voksen, som har betydning for barnet. 

Mindmappingen har sit eget liv

 Den visuelle kortlægning, som mindmappen er, skaber et fælles tredje. Og der opstår et rum, hvor barnet bliver frisat til aktivt at fortælle om sit eget liv. 

Rådgiveren og de lyttende får et førstehåndskendskab til barnet. Modellen bygger på den forståelse, at barnet kan beskrive sin egen verden og dermed definere sig selv i verden. 

Når vi laver en mindmapping sammen med barnet, holder vi egen mening om løsning af problemer og konflikter helt i baggrunden. I stedet interesserer vi os for det, barnet selv fortæller. Det er vigtigt, at vi balancerer nysgerrighed og interesse for barnets fortælling, så der ikke kun bliver fortalt om problemer, konflikter og ’de andres skyld’. Fortællingen skal især rumme det, barnet holder af, og det som har betydning for barnet, og hvorfor det er vigtigt. Vi spørger interesseret og lytter til svarene. Formålet er, at bliver klogere. Vi kan sammenlignes med opdagelsesrejsende, der er på vej ind i nyt og ukendt land, som vi ønsker at udforske sammen med barnet. Målet er at opdage. Det meste er uforudsigeligt, og mindmappingen får sit eget liv. 

Bevidning rummer forhåbninger, som forbinder

 De voksne som lytter til barnet og rådgiveren er i baggrunden. De er tavse og har deres opmærksomhed på det, der bliver sagt og skrevet. De oplever ordene, hører historierne, ser kortet blive tegnet og følger kontakten mellem barn og rådgiver. Måske mærker de også en resonans til deres eget liv. De kan skrive lidt ned undervejs. Når mindmappen er tegnet retter rådgiveren sin opmærksomhed på de voksne, og nu er barnet i baggrunden og lytter. Rådgiveren interviewer de voksne ud fra helt tydelige spørgsmål. De handler om det, de især har hørt barnet fortæller, og hvad det viser barnet kan, og hvilken værdi det kan have for barnet. Til sidst bliver de bedt om at fortælle, hvordan det giver ekko i deres eget liv, og hvad det får dem til måske at gøre for eller sammen med barnet. Barnet oplever at blive set, hør og bekræftet. Som afslutning får barnet ordet. 

Processen med børnemindmappen styrker barnets identitetsfølelse og forbinder børnene med deres voksne. Rådgiveren påtager sig ansvaret for det tillidsrum, der bliver skabt mellem hende og barnet under samtalen. Det er vigtigt, at processen ikke forceres. Det vigtigste er at lytte og samtidig være tro over for samtalens ramme. 

Jeg vil fremhæve, at børnemindmapping med bevidning giver forældre, lærere, pædagoger og rådgivere mulighed for at flytte fokus væk fra verdens kompleksitet og hverdagsstress og lytte til børnene og tage sig tid til at møde dem. (læs mere)